Led dit team med effektive vagtplaner, der opdateres automatisk
TimeplanGo hjælper med planlægningen
Med TimeplanGo har du altid den rette person på rette sted til rette tid
Optimeret bemanding
Det er ikke enkelt at lave en vagtplan, der gør alle medarbejdere glade, og når vagtplanen endelig er færdig, ofte med møje og besvær og meget manuelt arbejde, kan man gå i gang med de mange ændringer såsom vagtbytte, sygefravær og fridage. Med TimeplanGo bruger du den enkle træk og slip-funktion til at lave vagtplanen, og du får en klar oversigt over, hvordan medarbejderne rent faktisk arbejder sammenlignet med aftalte og planlagte arbejdstimer.
Klart overblik både på kort og lang sigt
Vi mener, at et godt overblik over vagtplanen er helt afgørende for en effektiv personaleadministration. I TimeplanGo kan du derfor vælge mellem flere overskuelige visninger af alle vagtplaner. På den måde er det nemt for dig at opdatere planerne og optimere bemandingen, samtidig med at du har styr på personaleomkostningerne for den planlagte tid for hver medarbejder.
Integreret vagtplan og tidsrapportering
Du kan følge op på medarbejdernes planlagte arbejdstid i forhold til faktisk afholdte timer, når du integrerer vagtplan og tidsrapportering direkte i TimeplanGo. På den måde får du et klart overblik over, hvordan medarbejderne stempler ind og ud og eventuelle afvigelser, og du kan effektivt håndtere fravær, sygdom, kompetencer, flekstid, overarbejde osv.
Vagtbytte direkte i Timeplan appen
Har du en ubemandet vagt, som skal bemandes? Som ansvarlig for virksomhedens planlægning kan du hurtigt og nemt sende vagtforespørgsler til medarbejderne direkte via Timeplan appen på organisations-, team- eller medarbejderniveau. Medarbejderne svarer direkte i appen, om de kan tage vagten eller ikke.
Hvem kan bruge Timeplan?
Udfordringer i hverdagen:
- Du har svært ved at lave overskuelige og tilgængelige vagtplaner.
- Det er besværligt at besætte ledige vagter.
- Du mangler overblik over medarbejdernes vagtplaner og arbejdstimer.
- Det er svært at kontrollere, om bemandingen er korrekt i forhold til behovene.
Sådan løser TimeplanGo udfordringerne for dig:
- Forskellige visninger af vagtplanen skaber det nødvendige overblik.
- Vagtplanlægningen er integreret med det digitale stempelur.
- Skabeloner til vagtplanen automatiserer vagtplanlægningen.
- Vagtforespørgsler udsendes direkte til medarbejderne via appen
Sådan letter TimeplanGo din vagtplanlægning
Personalechef
Vi ved, at du som personalechef bruger meget tid på at planlægge medarbejdernes arbejdsdage, så vagtplanen stemmer overens med behovet.
Med TimeplanGo kan du fokusere på at være leder og på dine opgaver med at udvikle virksomheden - så sørger vores system for vagtplanlægningen. Du får mere tilfredse medarbejdere og arbejder mere effektivt i hverdagen.
Administrerende direktører og ejere
Som ejer eller administrerende direktør har du et stort ansvar for virksomheden. Du skal kunne træffe hurtige beslutninger, skabe resultater og opbygge tillid og motivation blandt medarbejderne.
Med TimeplanGo, som i dag anvendes af over 50.000 medarbejdere, kan du være sikker på, at I har investeret i et personaleadministrationssystem, som giver mere engagerede, tilfredse og loyale medarbejdere. Med systemet er det enkelt for hele dit team at effektivisere både vagtplanlægning og tidsrapportering, og du får samtidig et godt overblik over hele virksomheden - fra planlægning til udførelse.
Lønadministrator og økonomichef
Unødigt tidskrævende og besværlig lønadministration er desværre et problem, vi ofte hører om, og når det drejer sig om mange medarbejdere, kan det være svært at bevare overblikket og effektivisere processerne.
I TimeplanGo har du som ansvarlig for virksomhedens lønadministration adgang til alle de oplysninger, du skal bruge, så medarbejderne får den rigtige aflønning ved månedens udgang. Du kan kommunikere direkte i systemet med både ledere og medarbejdere vedrørende godkendelser og eventuelle afvigelser, og på den måde effektiviserer du lønadministration yderligere.
HR-ansvarlig
Som HR-chef har du det endelige ansvar for det, vi kalder HR-funktionen, det vil sige de processer, rutiner og værktøjer, der bruges i personaleadministrationen. Din opgave er at støtte både ledere og medarbejdere i det daglige med overblik, virksomhedsudvikling, forandringsprocesser og intern transformation.
På baggrund af over 15 års erfaring med virksomhedsplanlægning har vi udviklet rapportmoduler, som giver dig det fulde overblik, og som sikrer, at forskellige medarbejdere med forskellige behov altid kan få relevante oplysninger fra HR.
50.000 ledere og medarbejdere anvender dagligt TimeplanGo
Apple Store
Google Play